Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til

Vi er en lille selvejende børnehave midt på Amager med 43 børn. 12 børn kører på 3 ugers rul til vores skønne hytte i skoven ved Hørsholm.

I Mælkevejen har vi plads til nærvær, tryghed og fordybelse. Grundet vores lille størrelse har vi rigtige gode muligheder for at dyrke fællesskabet og vores mangfoldighed. Vi benytter ikke stueopdelinger af børnene, men hylder de åbne døre og mulighederne for relationer på tværs.  Børnene oplever dog at blive aldersopdelt og have aktiviteter med deres primærepædagoger ugentligt. Dette gør vi for at styrke de årgange, som skal følges ad og i skole samtidig. Da vi ikke er så mange, så kender alle voksne alle børn og deres familier, hvilket gør det nemt at lave et styrket relationsarbejde. Dette har vi stor fokus på. 

Vores uger er bestående af en skiftende børnegruppe, da der hver uge er en ny aldersgruppe i hytten. (12 børn er afsted med to voksne) Man har som barn en voksen, der følger en alle årene i børnehave og er primærpædagog på aldersgruppen. Dvs. vi har i Mælkevejen en pædagog, som følger barnet og en pædagog, som er stationær på gruppen og ikke tager med i hytten. I hytten har vi Jacob, der hver uge kører med en ny flok af nysgerrige børn og deres voksen. Jacob står for året i hytten og er velkendt i den nordsjællandske natur.

Vi har gennem flere år haft fokus på det professionelle relationsarbejde gennem ICDP- International Child Development programme. Vores fineste job er at arbejde på at styrke relationerne og bevare en ressourcefokuseret tilgang. Det er i de trygge relationer, at vi har åbne hjerner og er modtagelige for læring. Tryghed, nærvær og meningsfuld udvikling er derfor nogle af de kerneværdier, som vi arbejder efter. Leder, Maj-Britt er ICDP træner og alle pædagogerne har gennemført ICDP modul 1. Til Personalemøder benytter vi os af modeller, som skitserer vores relationer og gør det tydeligt, hvor vi skal dyrke stjernestunder og hvilke børn, der mangler at få rettet fokus på. Vi videofilmer os selv i samspil med børn og får indsigt i, hvad vores virkemidler er ift den respons vi får fra børnene.  Vi er bevidste om, at ansvaret for kvaliteten af relationer er vores- og kun vores! Derfor kigger vi indad og stiler efter et arbejdsmiljø, der er så tillidsfuldt, at vi kan være åbne om egne udfordringer, og hvad vi øver os på. 

 

 

Dokumenter

trivselsrapport 21

Shape Created with Sketch.